Automig 300 Pulse

Førsteklasses MIG/MAG svejsemaskine

Automig 300 Pulse er udviklet til svejsning og MIG-lodning af højstyrkestål, sort stål, rustfrit stål og aluminium. Maskinens indbyggede funktioner er skabt til at gøre det nemt for alle passionerede svejsere i autobranchen. Designet til førsteklasses svejseperformance.

  • Puls MIG/MAG-svejsning og MIG-lodning
  • Brugervenlig - kom hurtigt i gang med dine svejseopgaver
  • Avancerede svejsefunktioner, fx dobbeltpuls
  • Op til tre trådruller ad gangen

Automig 300 Pulse er resultatet af 50 års erfaring inden for produktion af svejseudstyr til autobranchen.

Brugervenligt set-up og betjening

Automig 300 Pulse leveres med svejseprogrammer, der er udvalgt specielt til reparation af biler. Det grafiske display gør det let at vælge det rigtige svejseprogram. Vælg tråd- og gastype, og programvælgeren finder automatisk det rette program. Nu kan du justere svejseparametrene bare ved at dreje på én knap. Vælg selv, om du vil indstille efter strømstyrke, trådhastighed eller materialetykkelse; maskinen justerer synergisk alle andre parametre.

Med MigaMemory kan du gemme op til fem af dine foretrukne svejseindstillinger. Kald dine indstillinger frem igen, næste gang du laver et lignende svejseemne.

Skift af tråd og liner tager tid. Derfor fås Automig 300 Pulse med op til tre trådruller og brændere. Det gør det nemt at skifte mellem forskellige materialer og svejseprocesser. Maskinen finder selv ud af, hvilken brænder/trådboks, der er aktiv. Bare tryk på brændertasten.

Kompromisløs svejseoplevelse

Automig 300 Pulse er til alle passionerede svejsere i autobranchen. Maskinen har synergiske svejseprogrammer og funktioner som dobbeltpuls og punkt-og-step. Dobbeltpuls minimerer svejsesprøjt og er derfor perfekt til svejsning og MIG-lodning. Fremragende startperformance er specielt vigtigt på et karosseriværksted, hvor pladesmeden har mange start og stop under svejsning.

Halvautomatisk hæftning
Maskinen har en nem hæftefunktion. Indstil varigheden for hver hæfte-/pausetid og svejs. Bevæg brænderen jævnt henover svejseemnet, samtidig med at 4-hjulstræk og tachostyring sørger for præcis trådfremføring i dine indstillede sekvenser.

Sikkerhed frem for alt

Automig 300 Pulse opfylder autobranchens krav til anvendelighed, svejseperformance, design og funktioner. Vores vigtigste opgave er at sørge for, at reparerede biler kan sendes sikkert tilbage i trafikken. Det kræver, at reparation eller udskiftning af dele ikke forringer korrosionsbestandighed og styrke.

Automig 300 Pulse kan svejse og MIG-lodde ved lavere strømstyrke; det er en fordel, fordi metallerne i bilerne bliver tyndere og tyndere. Den lavere strømstyrke er med til at reducere varmepåvirkningen og risikoen for at beskadige stålet.

Dobbeltpuls-funktionen gør det muligt at svejse hurtigere i tynde plader med TIG-lignende udseende og mindre risiko for deformation. Så kan du bearbejde rammer og plader i tyndt højstyrkestål præcist efter bilproducenternes anvisninger og spare tid på efterbehandling.

Produktfordele

Betjeningspanel

Det grafiske softkey-betjeningspanel er intuitivt og giver et godt overblik. Ikonerne gør det nemt at navigere rundt, når du indstiller svejseparametrene.

Op til 3 trådruller

Automig 300 Pulse DUO og TRIO har plads til henholdsvis to og tre trådruller. Du kan hurtigt skifte mellem svejse- og loddeopgaver uden skift af slange og trisser.

Gem dine indstillinger

Udnyt den digitale hukommelse i din svejsemaskine. Gem dine foretrukne svejseindstillinger og kald dem frem igen - når som helst. Det er nemt at finde dine rutinemæssige indstillinger og komme hurtigt i gang med at svejse.

Fremtidige opdateringer

Automig 300 Pulse er udviklet til den professionelle autobranche - den mest innovative industri inden for nye materialer og metallegeringer. Maskinen er altid klar til fremtidige opdateringer via SD-kort.

Funktioner

Dobbeltpuls

Dobbeltpuls giver øget kontrol over smeltebadet og forbedrer traditionel MIG/MAG sekvenssvejsning. Teknologien styrer automatisk den indstillede svejsestrøm og sikrer flere køleperioder under svejseforløbet.

MIG-lodning

Anvend processen til at sammenføje materialer uden at smelte emnerne sammen. Når tilsatstråden smelter, flyder den ovenpå materialet uden at påvirke legeringen betydeligt.

Det siger vores kunder

It's keen to be green

Oplev store besparelser i dit gasforbrug med Automig 300 Pulse.
Intelligent Gas Control® teknologien forhindrer overforbrug af gas
og giver besparelser på op til 50%.

Beregn dine besparelser