Kvaerner Stord

Det enorme Kvaerner Stord i Norge har testet den hårdføre, kompakte svejsemaskine Omega Yard - udviklet til hård drift i ekstreme miljøer. Og det er netop, hvad Omega Yard bliver udsat for hos Kvaerner Stord.

Svejs uden ændringer i smeltebadet

Når man tester en ny svejsemaskine, kan det være godt, skidt, kedeligt eller helt vildt fedt. Det kan faktisk være så fedt, at man nedfælder en glad solbrille-smiley i sin beskrivelse af den maskine, man lige har testet. Det var netop, hvad Oddvar Schei, svejser og tilrettelægger hos Kvaerner Stord, gjorde, efter at han havde testet Omega Yard. Det er en god dag, når solbrille-smileyen finder vej til tasterne.


Det går stærkt i svejsebranchen, og kravene til effektivitet stiger konstant. Derfor er det fedt, når man får fingrene i en testmaskine, som kan svejse uafbrudt i en time uden ændringer i smeltebadet. ”Da vi testede maskinen, kunne vi svejse i 55 minutter med ca. 300 ampere (altså 100% intermittens) uden ændringer i smeltebadet  . Da spolen med tilsatstråd var tom, var det det, der stoppede svejsningen. Det har jeg ikke før set med kompakte svejsemaskiner”, skriver Oddvar Schei.


Omega Yard bliver ved og ved og ved med at svejse. Det stabile smeltebad giver en bedre indbrænding i materialet og dermed en mere holdbar svejsning. Det er med til at hæve kvaliteten af det færdige produkt. At udføre sit arbejde hurtigt og med et godt resultat, det er netop indbegrebet af effektivitet. Det er lige der, Omega Yard har sin eksistensberettigelse.

De sidste 50 ampere gør forskellen

Med Omega Yard får du bedre indbrænding i materialet, og du undgår bindingsfejl, når du svejser med høj strømstyrke. ”Her viser Omega Yard, at der er en betydelig forskel på en kompakt svejsemaskine, der yder 250 ampere og Omega Yard, der yder 300 ampere”, udtaler Oddvar Schei, svejser og tilrettelægger hos Kvaerner Stord. ”Når du kan svejse i en time med ca. 300 ampere uden ændringer i smeltebadet, og spraybue forbliver spraybue, så opnår du bedre indbrænding og færre bindingsfejl”, fortsætter han. Det er altså de 50 ampere, der gør forskellen.

Om Kvaerner Stord
Kvaerner Stord er en af verdens førende leverandører af komplette olie og gas offshoreplatforme og onshoreprocesanlæg og specialiseret i omkostningseffektive anlægskontakter. Virksomheden har ca. 2900 ansatte.