Frontmatec

Frontmatec i Kolding udvikler og producerer skræddersyede automatiseringsløsninger til kødforarbejdnings- og kødkonserveringsindustrien. For at optimere sin produktion har virksomheden investeret i fem Sigma Select svejsemaskiner fra Migatronic. Svejsemaskinerne er udstyret med den innovative DUO Plus-teknologi og kan derfor lave TIG-lignende svejsesømme. Det har reduceret Frontmatecs produktionstid væsentligt.

Frontmatec standing around Sigma Select

Frontmatec er en af verdens førende leverandører af skræddersyede automatiseringsløsninger til kødforarbejdnings- og kødkonserveringsindustrien. I 2017 slog den danske virksomhed sig sammen med fem andre virksomheder, der har specialiseret sig i kødforarbejdningsanlæg, nemlig SFK LEBLANC, Attec, ITEC, Carometec og Accles & Shelvoke. Det har gjort Frontmatec i stand til at udvikle og producere komplette og unikke løsninger til stort set alle virksomheder i kødindustrien. Frontmatec har i dag ca. 1.300 ansatte fordelt på virksomhedens 18 afdelinger i Europa og Asien samt Nord- og Sydamerika.

Som producent af anlæg til kødindustrien er hygiejne en kritisk faktor i alle aspekter af Frontmatecs forretning. Derfor har virksomheden i mange år anvendt TIG-svejsning i produktionen. Det er en proces, som giver en glat og rengøringsvenlig svejsesøm. Da TIG-svejsning imidlertid også er en mere tidskrævende proces sammenlignet med MIG/MAG- eller MMA-svejsning, begyndte Frontmatec at se sig om efter nye svejseteknologier til at rationalisere virksomhedens produktion med.

- Vi bruger primært TIG-svejsning til produktionen af vores anlæg til kødindustrien. Desværre er TIG en vanskeligere og mere tidskrævende proces end for eksempel MIG/MAG, delvist fordi den kræver, at svejseren tilsætter tråd til smeltebadet manuelt – og det gør det vanskeligt at reducere produktionstiden, siger værkfører hos Frontmatec, Hans Henrik Pedersen.

- For at optimere vores produktion begyndte vi at lede efter alternativer til TIG-svejsning. Til produktionen af komponenter, der kommer i kontakt med fødevarer, er vi nødt til at bruge TIG, men det gælder ikke nødvendigvis for andre komponenter, som vi laver. Til dem kan vi godt bruge MIG/MAG-svejsning – uden at gå på kompromis med kravene til hygiejne og kvalitet.

TIG-lignende svejsning reducerer produktionstiden

I sin søgen efter svejseteknologier der kan optimere produktionen, fik Frontmatec præsenteret Migatronics Sigma Select MIG/MAG-svejsemaskine, som med den innovative DUO Plus teknologi er i stand til at lave TIG-lignende svejsesømme. DUO Plus nedsætter varme¬tilførslen; det giver svejseren bedre kontrol over smeltebadet og øger trådfremføringshastigheden. DUO Plus er også med til at give den færdige svejsesøm en glat overflade. Ifølge Hans Henrik Pedersen er det DUO Plus-funktionen, der gør Sigma Select til den perfekte svejseløsning for Frontmatec:

- Første gang vi oplevede Sigma Select med DUO Plus, blev vi meget overrasket over MIG/MAG-svejsesømmens TIG-lignende udseende og smukke ripler. Svejsemaskinen kunne sammenføje to 0,9 mm metalplader med en 1 mm tråd uden at brænde igennem pladerne, og det er imponerende. Efter testen var vi overbevist om, at Sigma Select var den rigtig svejseløsning for os, siger Hans Henrik Pedersen.

Frontmatec startede med at investere i to Sigma Select svejsemaskiner med DUO Plus, men købte hurtigt yderligere tre, fordi maskinerne blev populære hos virksomhedens svejsere. I dag er de fem Sigma Select maskiner en vigtig del af virksomhedens produktion, og Migatronics maskiner har ifølge Hans Henrik Pedersen reduceret produktionstiden markant:

- Førhen, da vi kun brugte TIG-svejsning, skulle vi svejse komponenterne ad tre eller fire omgange; med vores nye Sigma Select kan vi nøjes med én svejsning. Der er heller ikke så stort behov for efterbehandling af vores komponenter, fordi DUO Plus øger svejsehastigheden og dermed sænker varmetilførsel til grundmaterialet. På den måde forhindrer DUO Plus oxidering af overfladen og reducerer deformation af materialet til et minimum - hvilket ofte er et almindeligt problem ved TIG-svejsning, forklarer han.

Sigma Select overstiger forventningerne

Som et resultat af fortsat vækst i de seneste år planlægger Frontmatec at åbne en fabrik i Rumænien. Logi Einarsson, som er ansvarlig for Frontmatecs globale aktiviteter, fortæller, at virksomheden også vil investere i Migatronics maskiner til den nye rumænske fabrik:

- Sigma Select med DUO Plus har oversteget vores forventninger, og vi ser et stort potentiale i svejsemaskinen. Det er lykkedes os at reducere produktionstiden markant her i Kolding, og vi håber at se den samme effekt på den nye fabrik i Rumænien; derfor regner vi med at investere i flere Sigma Select svejsemaskiner med DUO Plus og måske andre af Migatronics svejseløsninger, siger Logi Einarsson.

Bjarne Rasmussen er sælger hos Migatronic; han mener, at det er alsidigheden ved Sigma Select med DUO Plus, der gør svejseløsningen ideel til virksomheder med TIG-svejsning i produktionen:

- Mange virksomheder, der anvender TIG-svejsning, kæmper med at nedbringe produktionstiden. Med en Sigma Select med DUO Plus kan de nu erstatte TIG-svejsning med MIG/MAG uden at gå på kompromis med svejsekvalitet og finish, forklarer han.

Fakta om Sigma Select med DUO Plus

  • Modulbaseret 3-faset MIG/MAG og MMA inverter til professionelle svejsere
  • Tre strømkildestørrelser: 300 A, 400 A og 550 A med eller uden puls
  • Kompakt model eller separat trådboks
  • Velegnet til montageopgaver, tung industri og automatiseringsløsninger
  • Kan tilpasses efter behov og opgraderes med nye svejseprogrammer og funktioner
  • Brugervenligt, aftageligt betjeningspanel med mange valgmuligheder
  • DUO Plus giver automatisk en perfekt finish
  • IAC Intelligent Arc Control sikrer en 100% stabil og fokuseret kortbue
  • IGC® Intelligent Gas Control forhindrer overforbrug af gas og giver en gasbesparelse på op til 50 %
  • PowerArc sikrer fuld gennemsvejsning
  • Miga Job Control til lagring og overførsel af foretrukne svejseindstillinger
  • MigaLog software til registrering og analyse af svejsedata

 

Lær mere om Sigma Select