Kuhz Metallbau

CoWelderTM flytter grænser i produktionen

"Det er lige den løsning, vi har brug for!" lød det spontant fra indehaveren af den nordtyske virksomhed Kuhz Metallbau, Roland Kuhz, ved produktpræsentationen af Migatronics CoWelder. CoWelder er en kollaborativ svejserobot, der arbejder sammen med svejseren på et fælles arbejdssted og er kendetegnet ved nem programmering, intuitiv betjening og begrænset pladsbehov.

Dynamisk vækst fra starten

Kuhz Metallbau har fra starten i 2011 oplevet dynamisk vækst. Foruden almindelige metalkonstruktioner (balkon- og gelænderkonstruktioner, trapper, porte og indhegninger) fremstiller Kuhz specialdesignede bådtrailere og er underleverandør til andre virksomheder.

Cowelder: en fleksibel og økonomisk overkommelig løsning

Da Migatronics forhandler SUT Rostock gjorde opmærksom på CoWelder-løsningen, var Roland Kuhz straks fyr og flamme. Netop for små virksomheder med seriestørrelser fra 20 til 300 styk er CoWelder en fleksibel og økonomisk overkommelig løsning. Efter levering og idriftsætning med hjælp fra Migatronic og en halv dags instruktion kunne medarbejderne producere de første komponenter. I løbet af et to-dages træningsforløb med Migatronic blev to medarbejdere undervist i programmering af CoWelder.

Vækst fører til kapacitetsudfordringer

Det er først og fremmest væksten inden for bådtrailere, der regelmæssigt fører til flaskehalse i virksomhedens produktion. Kuhz leverer bådtrailere til motorbåde, sejlbåde og oppustelige både med en nyttelast på 570 til 2.870 kg. Med hensyn til kvalitet og trailernes udstyr ser virksomheden sig selv på øjenhøjde med de kendte konkurrenter i markedet.

Produktion af bovstøtter til bådtrailere

Bearbejdningstiden pr. komponent var tidligere 8-10 minutter. I dag er den rene svejsetid under 5 minutter, og den samlede bearbejdningstid inklusive skifteproces samt forberedelse og efterbearbejdning er lige under 10 minutter for 3 komponenter. Den gennemsnitlige bearbejdningstid pr. komponent er altså reduceret fra 8-10 minutter til godt 3 minutter.

Omkostningsfordele tages gerne med som sidegevinst

„Vi har automatiseret svejseprocessen, fordi vi vil forebygge mangel på faglært arbejdskraft. Når CoWelder er så effektiv, kan vi frigive arbejdskapacitet til andre opgaver,“ forklarer Roland Kuhz om baggrunden for at købe svejserobotten. De anselige omkostningsfordele, som den kortere produktionstid har ført med sig, tager man gerne med som en sidegevinst.

Cowelder laver det samme arbejde i 700 timer

„CoWelder har været i drift i 7 måneder nu. Vi har i øjeblikket en ordre i produktion, som vi førhen ikke kunne have sagt ja til. Det drejer sig om 1200 svejsepositioner på 600 komponenter. CoWelder gjorde, at vi turde give os i lag med ordren. Det er svært at motivere en medarbejder til at lave det samme i 700 timer. Det er ikke et problem med CoWelder,“ forklarer Roland Kuhz den positive udvikling, som den nye robot-kollega har gjort mulig.

Øjer til tunge skibssegmenter

Til ordren bliver der fremstillet såkaldte „øjer“ til håndtering af op til 300 tons tunge skibssegmenter. Her bliver der svejset 30 mm tykke runde plader på 30 mm tykke stålplader. Efter svejsning af en rodsøm lægges der på begge sider af komponenten yderligere 4 svejsninger ovenpå. Totalt fremkommer der på den måde ca. 10 m svejsesøm som rundsøm på hver komponent. Ved manuel produktion er produktionstiden pr. komponent 70 minutter. Med CoWelder tager processen 30 minutter inklusiv den tid, som det tager at vende komponenten. Til de 600 komponenter, der skal produceres, forarbejdes der 30 tons stål.

Svejseren kan lave andre ting

En svejser ville skulle bruge ca. 700 timer, det vil sige 17,5 mandeuger til produktion af komponenterne. Men i samarbejde med CoWelder er svejseren kun beskæftiget nogle få minutter med ilægning i fikstur og vending af komponenten; størstedelen af tiden kan svejseren lave andre ting.

Producerer ensartet kvalitet

Det er værd at fremhæve kvaliteten af den svejsesøm, som CoWelder kan producere: svejsekvaliteten er klart bedre end ved manuel svejsning fordi CoWelder kan svejse rundsømmen ensartet og hurtigt i én proces uden afbrydelse – det er ikke muligt manuelt. Dertil kommer robottens kontinuitet. „Uanset om CoWelder arbejder på daghold eller nathold, er kvaliteten konstant den samme, og det vil man jo slet ikke kunne forlange af en medarbejder,“ forklarer Roland Kuhz.

Et minimum af forberedende arbejde

Det forberedende arbejde med at indstille CoWelder til denne komponent var til at overse: udarbejdelse af den ret enkle fikstur varede ca. en halv time. Udarbejdelse af svejseprogram tog ca. 3 timer. Tiden var givet godt ud set i lyset af de store besparelser i tid og penge.

Fuld udnyttelse

Ud over de nævnte produkter bliver CoWelder også brugt til produktion af andre trailerdele, fx sømbeslag og rullebukke. Robottens kapacitet har været fuldt udnyttet i etholdsdrift.

Men lidt efter lidt bliver der udarbejdet fiksturer og programmer til yderligere komponenter. På den måde kan man udnytte svejserobottens fulde kapacitet ved at kombinere standardkomponenter med komponenter fra bestillingsarbejde.

Set over en total på ca. 15 forskellige trailer-komponenter kalkulerer Roland Kuhz med en tidsbesparelse på omkring 40 %. Det vil sige, at der af 480 timers manuel svejsning bliver ca. 270 CoWelder-timer. Størstedelen af tiden kan svejseren bruge på andre gøremål.

„CoWelder letter arbejdet. Investeringen har tjent sig ind – og vi har bestemt ikke fortrudt,“ konkluderer Roland Kuhz kort og godt om anskaffelsen af en CoWelder.

Find en forhandler tæt på dig