Automig² i

Brugervenlige, synergisk invertermaskine til MIG/MAG-svejsning og MIG-lodning

Automig2-i  er designet til svejsning og MIG-lodning i højstyrkestål og galvaniseret stål. Maskinen er udviklet til at imødekomme professionelle karosseriværksteders stigende krav til sammenføjning af materialer.

  • Digitale, synergiske betjeningspaneler med forudindstillede svejseprogrammer
  • MIG-lodning til galvaniseret stål - sikrer bevaring af svejste materialer og reducerer efterbehandling
  • Puls- og dobbeltpulsfunktion
  • DUO version med to trådruller: du kan hurtigt skifte mellem svejse- og MIG-loddeopgaver

Automig2-i er den syvende generation af svejsemaskiner, der matcher kravene til tyndpladesvejsning fra autobranchen og let industri.

Digitaliseret brugervenlighed

Automig2-i-serien er kompakte svejsemaskiner med digitaliserede og synergiske betjeningspaneler, forudindstillede svejseprogrammer og automatiserede funktioner. Når du har indstillet materiale og tråddimension, indstiller Automig2-i automatisk alle andre parametre. Det giver dig en hurtig og nem start på svejseprocessen.

Undgå spildtid

Automig2-i DUO har plads til to trådruller. Du kan hurtigt skifte mellem svejse- og MIG-loddeopgaver uden skift af slange, tråd, trisser og gas.

Automig2-i  er udstyret med firehjulstræk i trådboksen. Det sikrer stabil og præcis trådfremføring. 

MIG-lodning – en lønsom og effektiv proces

Fremragende startperformance og dedikerede MIG-loddeprogrammer gør Automig2-i perfekt til MIG-lodning i højstyrkestål og galvaniseret stål.

Mens MIG-svejsning påvirker højstyrkestålets korrosionsmodstand og styrke negativt, sikrer MIG-lodning en skånsom bearbejdning af materialet. Processen sammenføjer materialet ved væsentligt lavere temperatur end MIG-svejsning. Derfor er MIG-lodning det foretrukne valg til bearbejdning af højstyrkestål.

MIG-loddeprocessen smelter effektivt tråden oven på emnet uden at smelte grundmaterialet. Tråden består af materiale med et lavere smeltepunkt end de emner, der skal samles.

Bearbejdning af højstyrkestål kræver MIG-lodning. Processen sikrer bevarelse af korrosions- og styrkeegenskaberne på grund af den lavere temperaturpåvirkning og reducerer efterbehandling af kastning i plader og profiler. Det er omkostningseffektivt.

Automig²-i 273

Automig2 273i har ekstra funktionaliteter, der gør det endnu nemmere for svejsere i autobranchen.

Autopuls
Automig2 273i fås med AUTOPULS betjeningspanel med puls- og dobbeltpuls-funktion. Dobbeltpuls er en avanceret pulsfunktion, der resulterer i bedre kontrol af lysbuen og øget lysbuetryk. Det giver en smuk TIG-lignende svejsesøm.  

Boost
Automig2 273i og 273i DUO kan udstyres med elektronisk Boost Converter til svejsning og  lodning på alle en- og tre-fasede netspændinger.

Produktfordele

2-/4-takt

Brug brændertasten til at begynde og afslutte svejseforløbet med enten 2-takt- eller 4-takt-funktion.

4-hjulstræk

Automig2-i er udstyret med firehjulstræk i trådboksen. Det sikrer stabil og præcis trådfremføring.

Brænderregulering

Gør det muligt at justere svejseparametrene ampere, trådhastighed og materialetykkelse på brænderen (dialogbrænder).

Softwareopdatering via SD-kort

Download de seneste softwareopdateringer. Så er du fremtidssikret til nye svejseprocesser og ståltyper, der vinder frem i autobranchen.

Funktioner

MIG-lodning

Anvend processen til at sammenføje materialer uden at smelte emnerne sammen. Når tilsatstråden smelter, flyder den ovenpå materialet uden at påvirke legeringen betydeligt.

Dobbeltpuls

Dobbeltpuls giver øget kontrol over smeltebadet og forbedrer traditionel MIG/MAG sekvenssvejsning. Teknologien styrer automatisk den indstillede svejsestrøm og sikrer flere køleperioder under svejseforløbet.